Klubmodul henter siden
Atletik Hyttetur
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  Opret profil
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.

Hyttetur til Grantoppen

Weekenden den 21. til 22. marts 2026

Nu er det tid til at tage på den årlige hyttetur, hvor der bliver sat fokus på den sociale del af sporten, samtidig med, at der stadig bliver trænet.

Derfor vil vi gerne invitere jer til den årlige hyttetur, hvor vi kan fordybe os i samvær og sjov.

Det bliver en weekend fyldt med aktiviteter, kammeratskab og naturoplevelser.

Turen er delt op, så alle uanset alder og niveau er med lørdag og de store (12+) har mulighed for at overnatte til søndag med hjemrejse efter frokost. Alle skal selv medbringe madpakke til lørdag – vi sørger for øvrig forplejning. Forældrehjælp til madlavning er meget velkommen 😊

Hvornår : Lørdag den 21. marts kl. 11 til søndag den 22. marts kl. 13.

Hvor: Grantoppen, Glædesbjergvej 4, 4330 Hvalsø
 Den sidste del af vejen top til hytten er en mindre skovvej i meget kuperet terræn, men kan sagtens køres.


Program:

Lørdag
 11:00-11:30 : Ankomst og indkvartering
 11:30-13:00 : Aktiviteter omkring hytten og i skoven
 13:00-14:00 : Frokost med egen madpakke
 14:00-16:00 : Aktiviteter omkring hytten og i skoven
 16:30-17:00 : Eftermiddagssnacks og fri leg, atleter 6-11 år hentes.

 17:00-18:00 : Udpakning og hygge
 18:00-19:00 : Aftensmad
 19:00-21:30 : Afslapning og fri leg


Søndag
 07:30-08:30 : Morgenløbetur
 08:15-09:00 : Morgenmad
 09:00-11:00 : Aktiviteter omkring hytten og i skoven
 11:00-12:00 : Sammenpakning og rengøring
 12:00-13:00 : Frokost og oprydning

Farvel og tak for denne gang.

Vi opfordrer alle til at medbringe tøj og udstyr til udendørs aktiviteter passende til vejret, samt skiftetøj og personlige fornødenheder til overnatning.

For dem der overnatter – I skal huske sovepose og lagen, desuden skal I huske håndklæder, viskestykke og lygte.
Træningstøj til udendørsbrug, da vi skal være udendørs en god del af tiden begge dage. Til aftenhygge vil det være en god ide at medbringe jeres yndlingsspil eller lignende.

Dette er en fantastisk mulighed for at styrke båndene mellem jer både på holdene og imellem dem, og hygge sig sammen væk fra træningsbanen. Vi vil gerne have, at alle deltager, så tøv ikke med at kontakte os, hvis der er spørgsmål eller bekymringer.

Hvis der er nogen forældre der har lyst til / har mulighed for at hjælpe med praktiske ting, kørsel, madlavning eller lignede skal i endelig tage fat i Tine (29914278) eller Ask (30254378)

Det kommer til at koste 150 kr at deltage med overnatning og 50 kr uden overnatning.

Vi ser frem til at tilbringe en mindeværdig weekend sammen!

Med sportslige hilsner,
 Ask og Tine
Tilmeldte
0 /999
Tilmeldingsfrist
05.03.2026
Tidspunkt
21.03.2026 kl. 11.00 - 22.03.2026 kl. 13.00
Sted
Grantoppen
Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram