Bestyrelsen
Bestyrelsen er overordet ansvarlig for alle aktiviteter og driften af IK Hellas. Der afholdes årligt 6 bestyrelsesmøder og en generalforsamling og medlemmer til bestyrelsen vælges på den årlige generalforsamling.
Herudover deltager bestyrelsesmedlemmerne i en række udviklingsprojekter på tværs af træningshold og udvalg i klubben. Efter behov udsendes nyhedsbreve og der informeres på hjemmesiden og opslagstavlen om bestyrelsens aktiviteter. Du er velkommen til at kontakte bestyrelsen med nye idéer eller vedrørende sager som kræver en vurdering fra bestyrelsen.
Kunne du som medlem eller forældre til et medlem være interesseret i at bidrage til foreningsarbejdet og driften af IK Hellas, er du meget velkommen til at kontakte bestyrelsen. Der er altid brug for nye kræfter, både til at klare de faste opgaver og til at hjælpe med at arrangere de mange aktiviteter, der gør IK Hellas til en attraktiv idrætsklub for børn, unge og voksne.