Strategiseminar
Alle IK Hellas-medlemmer kan deltage i strategiseminaret. Send en email til bestyrelse(snabela)ikhellas.dk, hurtigst muligt og aller senest d. 20. oktober.
Kære klubmedlemmer,
Som lovet til generalforsamlingen og annonceret i bestyrelsens ”sommerhilsen”, er vi begyndt med at se på klubbens fremtidige udviklingsmuligheder. Den 3. september mødtes forskellige repræsentanter fra udvalgene og bestyrelsen til en indledende snak om ideer, opgaver – både helt oplagte men også med fokus på nytænkning.
Vi blev enige om, at det er essentielt, at vi først og fremmest belyser de målsætninger vi har til vores klub. Desuden er der identificeret tre komplekser som vi syntes er vigtige for den fremtidige udvikling: klubben’s synlighed, organisationsstruktur og fælles aktiviteter.
For at komme videre med diskussionen har vi besluttet følgende fremgangsmåde:
I) De samlede ideer bliver offentliggjort på hjemmesiden, på opslagstavlen og derudover annonceret til træning.
II) De samlede ideer skal tjene som inspirationskilde – du bedes at udfordre disse ideer, komme med dine forslag – det kan også være et helt nyt emnekompleks.
III) Alle medlemmer får mulighed at deltage i diskussionen – skriv til bestyrelsen og specielt de personer som er nævnt til enkelte punkter, henvend jer til de respektive udvalg, kommenter på hjemmesiden – gerne snarest muligt og senest den 15. oktober. Der kommer muligvis også en spørgeskemaundersøgelse.
IV) Vi forbereder en Strategidag på lørdag den 31.10. OBS! Det er en ændring i dato for at give os mere diskussionstid og engagere en DIF-repræsentant for at støtte vores strategiarbejde.
V) Til Strategidagen er alle klubmedlemmer velkomne som gerne vil bidrage til klubbens udvikling – med ideer, initiativer og ved at overtage ansvar. Dette inkluderer at klubben’s ansvarspersoner er automatisk inviteret J.
VI) Strategidagen vil vare hele dagen (ca. 10-18) med følgende foreløbige dagsorden:
- Velkommen og indledning
- Diskussion af klubbens målsætninger og konklusion (skabe enighed og klarhed over målsætninger)
- Gruppearbejde til emner: synlighed, organisation, fælles aktiviteter (og evt. ekstra emne – alt efter hvad forberedelsen af strategidagen har vist)
- Præsentation af resultater
- Konklusion og foreløbige beslutninger
- Arrangement
VII) Strategiarbejdet er på ingen måde afsluttet med strategidagen. Dog skal strategidagen give os en mulighed at rykke vores arbejde med strategien et kraftig stykke fremad.
VIII) På strategidagen kan der også træffes beslutninger, om hvor vi er enige og hvor vores vedtægter tillader det – vi skal også komme i gang. Nogle emner skal sikkert diskuteres længere og skal besluttes senere eller skal afstemmes til generalforsamlingen.
Brug gerne nedenstående forslag som inspirationskilde og bak os op om vores strategiarbejde!
Bestyrelse IK Hellas Roskilde, 12.september 2009
Diskuterede emner til strategiseminaret den 3.september 2009:
1) Vores målsætninger for klubben (Bestyrelse, Torben Striboldt – punkter f-i)
a) Formulere/opdatere formål til klubben
b) Der skal komme liv i klubben
c) Attraktivt og kvalificeret tilbud for alle (ungdom, teens&twens (15-30), voksne, veteraner, kvinder, mænd)
d) Hvilket niveau vil vi gå efter i klubben (hygge-motion-ambition-subelite-elite?)
e) Hvad vil vi sælge klubben på til interessenter?
f) Brede vs. Elite eller begge ting?
g) Atletik&Motion – sikre pæn brede og fastholde toppen (subelitesatsning)
h) Subelite som flagskib til klubben
i) Strategi for samarbejde med andre klubber (f.eks. give andre klubber kvalificeret tilbud til løbetræning og blive selv inspireret af deres træningsmetoder og – muligheder), hvem skal vi arbejde sammen med, hvad skal vi få ud af det
2) Synlighed af klubben (Bestyrelse)
a) Strategi for klub og strategi for bedre synlighed
b) På Sjælland eller kun lokalt?
c) Markedsføring af klubben (løb, stævner, aktiviteter)
d) Indtægtsgivende aktiviteter (inkl. de store løb)
e) Koordinerede sponsoraktiviteter
f) Nye ideer til løb og atletikstævner – hvordan kan vi skille os ud fra andre?
g) Attraktivt løbeserie inkl. Hellas-, kvinde og gadeløb
h) Løbeserie også som klubmesterskab?
3) Fælles aktiviteter (Stefan Hagen)
a) Fælles aktivitetskalender for hele klubben
b) Samarbejde mellem trænere i løb/motion/atletik for at sigte mod fælles højdepunkter
c) Afstemt sæsonplanlægning
d) Holdturneringer (DT, veteran, bane, LTU), deltagelse i diverse DM
e) Konkret samarbejde med andre klubber (triathlon, klatring, orienteringsløb,…) – hvordan skal samarbejde udformes, tilbud defineres
4) Organisationsstruktur (Michael Nørgaard)
a) Nuværende udvalgsstruktur skal evalueres
b) Beskrive organisationsstruktur og opgaver i klubben
c) Synlige opgaver og ansvarspakker – det skal blive nemmere at engagere sig
d) Træner – beskriv ansvars- og opgavefordeling mellem enkelte trænere og administrative funktioner
e) Skal vi have en fastansat træner/administrator/sponsoransvarlig?

