Baneturnering 1. runde
May 11, 2010
Det var en god aften på Østerbro med stabile Hellasresultater. Resultatlisten foreligger ikke endnu, så alle tider er frit fra hukommelsen.
På 3000m viste Høgsvig sine eminente evne til at bide sig fast og løbe et godt resultat hjem 11:06. Burgaard og Klaus B. lå lidt længere nede i samme felt side om side 6½ omgange hvorefter Klaus rykkede og fik et lille hul med sluttid på 11:53 mod Peters 11:59.
I næste heat på 3000m var det Højbjerg og Roald i ilden. I det store felt lå Højbjerg et par pladser længere fremme end Roald, men begge løb fremragende stabile mellemtider. De 9:53 til Højbjerg var personlig rekord, men rakte ikke til at tage klubrekorden i M45. Anderledes så de 9:58 ud for Roald, som er både PR og ny klubrekord i M50.
Som noget nyt var der 3000m forhindringsløb på programmet. Claus Feddersen og Ebert havde sat sig udfordringen for. Claus måtte kaste håndklædet i ringen og udgå, men dejligt, at han havde mod til at stille op. Anderledes så det ud for Ebert, som faktisk helt frem til de sidste 300m så ud til at skulle vinde løbet. Det blev til en andenplads i tiden 10:15.
Næste gang foregår det i Ballerup, og endnu flere skal være velkommende til at stille op.
Comments
One Response to “Baneturnering 1. runde”
Got something to say?
You must be logged in to post a comment.


Tillykke med de flotte resultater.
vi jeg har set det korrekt.
Resultater ligger nu på hjemmesiden under Atletik-Statistisk.
I øvrigt også KR for Thomas Ebert på 3000m forhindring i veteranklassen
MvH, Stefan Hagen