Øst mesterskabet i mangekamp – Aabenraa
May 25, 2010
Det var en lidt mindre flok af klubbens mangekæmpere det glade drog af sted i weekenden til Aabenraa, for at deltage i de øst danske mesterskaber i mangekamp.
Lasse D15 år var tidligere desværre blevet skadet, med et brækket kraveben, og Cecilie P17 var optaget til anden side. Derimod var Julie P15 samt Emil og Lukas D15 100% klar til at dyste i henholdsvis 7 og 9 kamp.
1. dagen startede Lukas ud med lyn og torden med en stor pr. i 100m hæk. Den efterfølgende diskos fungerede dog ikke rigtig, men Lukas hev alligevel et kast ud over 32 meter og en samlede 2 plads. Stangspring er stadig den tynde øvelser med ny PR på 2,50m – Men så gik det helt galt på højde 2,60m idet han i 3 forsøg landede så uheldigt at han forstuvede den ene anket meget kraftigt. Så vi måtte en tur på Aabenraa sygehus, der heldigvis kunne konstatere at den ikke var brækket. Men det var så også slut på denne mangekamp for Lukas i denne omgang – rigtig ærgerlig og uheldigt.
Det skabte selvfølgelig et noget trykket stemning i mangekampsgruppen.
Men Julie kunne trods begyndende forkølelse alligevel leve op til sit bedste i de første 4 øvelser 80m hæk, højde, kugle og 200m – hvor der også var PR i de sidste to.
Emil fulgte også med i Lukas’s lyn udlæg og kunne også sætte stor pr. i 100m hæk, fuldt godt op i diskos, og stang – spydet var lidt under normalt niveau, men han kunne så også i 200m sætte ny pr.
Så efter Lukas exit var konkurrencen i D15 år pludselig helt åben mellem Massin fra Sparta, Mikkel fra Amager og Emil – og efter 1. dagen var den under 100 point mellem de 3 drenge.
Efter en kanon hyggelig aften på campingpladsen med Ballerup og KIF, var atleterne klar til 2. Dagen
Julies forkølelse var desværre blevet noget værre, men er man sej mangekæmper eller ej, for de sidste 3 øvelser skulle jo klares. I længdespring blev det til acceptable forsøg lidt under normalt niveau. Desværre gik det helt galt i spyd med 3 underkendte forsøg, af en meget streng dommer – så her er der absolut noget at hente teknisk til de næste træningsaftener J – og så skulle 800m lige overstås med stoppet næse og hovedpine, men alligevel i ny PR. Så selv om Julie missede spydkastet med 0 point blev det alligevel til ny klubrekord i P15 år – flot – og så kan det blive endnu bedre til DM senere på året.
Emil kunne efter 1 dage se, at 4000 point grænsen var inden for rækkevidde hvis de sidste 4 øvelser forløb optimalt – Og efter at havde sat alle konkurrenterne på plads med den samlet 1 plads i højde, resultater næsten op til PR i kugle og længde, var der lige pludselig også mulighed for en af de 3 medaljer, inden den afgørende 800m. På det tidspunkt var det kun små 120 point mellem nr. 1 og 3 hvilket svare de små 8 sekunder i 800m. Massin fra Sparta kunne ikke rører i løbet, så kampen blev mellem Amager og Hellas om 2-3 pladsen, og slutresultatet blev at Mikkel slog Emil med sølle 5 point – hvilket svare til 1 cm i længdespring, eller 0.4 sekund i 800m. Men de 4000 point blev slået og en flot bronze blev hevet hjem til Hellas og desuden en ny 9-kamp PR med 1200 point
Så en noget blandet fornøjelse med skader og flotte resultater i en sammenblanding, var det alligevel en rigtig god tur også rent socialt.
Og så havde Lukas bedstefar endda sponsorerede nogle rigtig flotte ”Team mangekamp Roskilde” trøjer, som vi alle kan bære med stolthed
/Jesper – mangekampstræner
Der arbejdes på hjemmesiden…
May 21, 2010
Som det kan ses er vi igang med at tilpasse og opdatere hjemmesiden. Målet er at gøre forsiden mere dynamisk.
For dem der skriver på siden betyder det bl.a., at forsiden kan styres fra kontrolpanelet og at vi har installeret et statestikmodul, så vi kan se hvor mange besøgende siden har.
Undersiderne vedr. de store løb får også et løft.
Tilpasningerne er i gang, den endelige form er endnu ikke på plads.
Michael
Ekstraordinær generalforsamling
May 20, 2010
Ved årets ordinære generalforsamling lykkedes det ikke at få besat een af de ledige poster i IK Hellas bestyrelse, og det blev besluttet at indkalde en ekstraordinær generalforsamling – udelukkende med henblik på valg af dette bestyrelsesmedlem.
Bestyrelsen har nu fundet en kandidat til posten og der indkalder derfor til ekstraordinær generalforsamling d. 10. juni kl. 17:30 med dette ene punkt på dagsordnen. Med den foreslåede dagsorden forventes den ekstraordinære generalforsamling at vare få minutter.
Bestyrelsens dagsordensforslag er som følger:
1) Valg af dirigent
2) Valg til ledig bestyrelsespost
Andre forslag til dagsordnen skal fremsendes til formanden senest d. 27. maj.
Endelig dagsorden offentliggøres på hjemmesiden d.3. juni.
Der henvises iøvrigt til vedtægten på dette link , særligt vedtægtens paragraf 17 vedrørende afholdelse af ekstraordinær generalforsamling.
På bestyrelsens vegne
Michael Nørgaard
Nyt fra IK Hellas bestyrelsesmøde d. 6. maj
May 18, 2010
IK Hellas` bestyrelse har d. 6. Maj 2010 afholdt bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen. Det gav følgende valg:
• næstformand Stefan Hagen
• kasserer Klaus Jørgen Sørensen (afgår i 2011)
• sekretær Bodil Vestergaard
Formand er Michael Nørgaard, der er valgt direkte af generalforsamlingen (afgår i 2011).
Der var enighed om, at suppleanterne Anders Spanggaard og Tonny Nielsen deltager aktivt i bestyrelsesarbejdet.
Som kontaktpersoner til klubbens udvalg blev følgende udpeget:
Atletikudvalget: Stefan Hagen
Aktivitetsudvalget: Anders Spanggaard
Motionsudvalget: Tonny Nielsen
Løbsudvalget: Michael Nørgaard
Ad-hoc byggeudvalg: Bo Kirkeskov
Anders Spanggaard, Bodil Vestergaard og Michael Nørgaard har af bestyrelsen fået ansvaret med at sikre synlighed om bestyrelsens arbejde.
Der afholdes ekstraordinær generalforsamling d. 10. Juni kl. 17:30 i forbindelse med opstart af træningen. Der er et punkt på dagsordnen; valg af et bestyrelsesmedlem.
Øvrige emner
Bestyrelsen drøftede igen, at der er et særligt behov for at sikre, at flere aktivt deltager i at løfte løbsaktiviteterne, hvilket skal drøftes videre og løses i løbsudvalget.
Børneattester på trænere, der har kontakt med børn og unge under 15 år, indhentes 1 gang årligt for alle – uanset om det er ”gamle trænere”; således også i 2010. Redskabsskur – sagen er i fremdrift og kommunen har tegnet et alternativt forslag til et redskabsskur, der vurderes ifht. vores behov, det formelle ejerskab m.m.
Næste planlagte møde i IK Hellas bestyrelse er d. 27. Maj
Forslag eller spørgsmål til bestyrelsen kan fremsendes på mail til: bestyrelse(snabela)ikhellas.dk
3 Hellas atleter udtaget til Världsungdomsspelen i Göteborg
May 17, 2010
I weekenden den 2-4 juli har Hellas fået hele 3 atleter udtaget til region øst’s udvalgte hold til Världsungdomsspelen i Göteborg.
det er:
- Rikke Andersen i højdespring piger 12 år
- Matthias hagen i kugle og spyd drenge 13 år
- Lukas Björnvad i kugle og spyd drenge 15 år
Stævnet er et af de største ungdoms stævner i nord europa med ca. 3.500 deltagere fra 350 klubber fordelt på 20 forskellige nationaliteter. Så det bliver en rigtig spændende oplevelse for de 3 unge atleter.
stort tillykke til atleterne og deres trænere.
Resultatliste med Purdy point fra Baneturneringen.
May 15, 2010
Nu foreligger også resultatlisten med Purdy point (aldershandicap), og så er vi rigtig godt med fremme.
Samlet er vi på 4. med kun få point op til de førende.
Roald ligger på 3. pladsen med en reel mulighed for at avancere helt op i de kommende runder.
Resultatlisten kan ses her
Baneturnering 1. runde
May 11, 2010
Det var en god aften på Østerbro med stabile Hellasresultater. Resultatlisten foreligger ikke endnu, så alle tider er frit fra hukommelsen.
På 3000m viste Høgsvig sine eminente evne til at bide sig fast og løbe et godt resultat hjem 11:06. Burgaard og Klaus B. lå lidt længere nede i samme felt side om side 6½ omgange hvorefter Klaus rykkede og fik et lille hul med sluttid på 11:53 mod Peters 11:59.
I næste heat på 3000m var det Højbjerg og Roald i ilden. I det store felt lå Højbjerg et par pladser længere fremme end Roald, men begge løb fremragende stabile mellemtider. De 9:53 til Højbjerg var personlig rekord, men rakte ikke til at tage klubrekorden i M45. Anderledes så de 9:58 ud for Roald, som er både PR og ny klubrekord i M50.
Som noget nyt var der 3000m forhindringsløb på programmet. Claus Feddersen og Ebert havde sat sig udfordringen for. Claus måtte kaste håndklædet i ringen og udgå, men dejligt, at han havde mod til at stille op. Anderledes så det ud for Ebert, som faktisk helt frem til de sidste 300m så ud til at skulle vinde løbet. Det blev til en andenplads i tiden 10:15.
Næste gang foregår det i Ballerup, og endnu flere skal være velkommende til at stille op.
Standerhejsning og lang træningsdag 8. Maj 2010
May 9, 2010
Efter mange år med garanteret solskin til standerhejsning, havde vi ikke heldet med os i år. Temperaturdyk til under 10 grader fraholdt dog ikke ca. 45 seje løbere og atleter at dukke op til en speciel træningsdag med integreret standerhejsning. En stor tak til Flemming og hans kone der sørgede for lækker frokost og aftensmad.
Se billeder fra dagen her.
Bestyrelsesmøde 6. maj
May 4, 2010
IK Hellas bestyrelse holder konstituerende møde d. 6. maj kl 19:00 i klubhuset.
På dagsorden er bl.a.
- Konstituering: Bestyrelsen skal jævnfør vedtægternes vælge næstformand, kasserer og sekretær. Udpegning af bestyrelsesrepræsentanter til udvalg.
- Fastlæggelse af møderække og gennemgang af arbejdsgange
- Afholdelse af ekstraordinær generalforsamling med henblik på besættelse af bestyrelsespost m.m.
- Status for budget/regnskab
Medlemmer kan sende sager og forslag til bestyrelsen på mail bestyrelse(snabela)ikhellas.dk eller ved at rette henvendelse til et bestyrelsemedlem.
På bestyrelsens vegne
Michael Nørgaard
Lukas opfyldte TUD kravet
May 3, 2010
Til årets første rigtig store udendørs baneatletik stævne – åbningsstævnet i Tårnby Amager, synliggjorde Lukas Björnvad i drengegruppen 14/ 15 år sig ekstraordinært, ved at opfylde DAF’s kvalifikationskrav til talentudviklingsgruppen TUD i spydkast.
Kvalifikationskravet til TUD for drenge 15 år er 51m men med et kast på 52,28m opfyldte Lukas kravet med bravur, samtidig med at det også er ny klubrekord.
Da der kun sker optagelse i TUD gruppen 2 gang om året, vil det først være til oktober at Lukas reelt kan indgår i talentudviklingsarbejdet under DAF.
Det bliver rigtig spændende, at følge Lukas videre udvikling her i 2010 både indenfor spydkast og de andre øvelser som Lukas dyrker.
Det skal bemærkes at Hellas ikke siden en gang i 90’erne har haft en atlet under DAF taletudvikling.

