Sparekassen Sjællands gadeløb 23. august
May 10, 2012
Så løb Sparekassen Sjællands Gadeløb af stablen. Det blev en aften med et (næsten) perfekt vejr og en dejlig stemning.
Tusind tak til både deltagere, tilskuere og de mange frivillige hjælpere.
Det er 10. gang Sparekassen Sjælland står bag dette løb, og det er 20. gang løbet afvikles.
Igen i år var Stændertorvet centrum for start og mål, og både Sparekassen Sjælland og andre havde gjort sit at der var aktivitet hele aftenen.
Også en stor tak til borgmester Joy Mogensen for at sætte 5 KM. løbet igang.
IK Hellas medarrangør til MotionDANMARK Rundt
July 5, 2011
MotionDANMARK Rundt er en ny motionsfestival, som MotionDANMARK og Dansk Atletik Forbund står bag. Motionsfestivalen afholdes et nyt sted hver dag i uge 37 i september og kommer tirsdag d. 13. september til Roskilde.
Til MotionDANMARK Rundt er der mulighed for at løbe, gå, gå stavgang og som noget helt nyt kombinere løb og gang. Ude på ruten er der skilte som viser, hvornår man skal løbe, og hvornår man skal gå. Derudover er der mulighed for at deltage i sjove aktiviteter og smage sund mad og drikke i Motionsbyen, som i dagens anledning er stillet op på stadion.
Klubbens opgaver er i den forbindelse at finde en dejlig rute og på dagen at stille med en række hjælpere, som blandt andet skal hjælpe med udlevering af startnumre, vise vej og udlevering af vand. MotionDANMARK rejser rundt med et rejsehold på omkring 15 personer, som sammen med jer sørger for, at alt fungere på dagen og motionisterne får en fantastisk oplevelse.
Så husk at sætte kryds i kalenderen d. 13. september, når MotionDANMARK Rundt kommer til Roskilde og vær med til at støtte arbejdet i klubben og ikke mindst skrabe penge ind til klubkassen!
Vi glæder os til at se dig til en festlig dag med en masse motion og sved på panden!
Mange motionshilsner
MotionDANMARK / Dansk Atletik Forbund
Køge Gymnasium fordoblede Hellas Løb
May 26, 2011
Tirsdag den 24. maj blev en aften, hvor der virkelig var gang i den til Hellas Løbet. 91 løbere stillede op til start. Det er meget længe siden, vi har set så mange løbere til et Hellas Løb.
1. HF fra Køge Gymnasium er årsagen til det store fremmøde. 42 elever og tre lærere havde taget turen til Roskilde for at deltage i Hellas Løb. Eleverne har gennem seks uger kørt et træningsprojekt med det formål at komme i bedre form, og Hellas Løbet passede perfekt ind som afslutning på projektet.
- Det er tilfældigt, at det lige blev Hellas Løbet, vi deltager i. Vi søgte på nettet efter løb, der afvikles på en hverdag i denne uge i nogenlunde nærhed af Køge. Og det blev så Hellas Løbet, forklarer Karin Eskesen, som er en de tre lærere.
De seks uger har iøvrigt haft en positiv effekt på de unge mennesker. Ifølge Karin Eskesen er deres kondital i gennemsnit forbedret med 10-20 procent.
Køb af Nyt hellas konkurrencetøj
April 2, 2011
På generalforsamlingen i marts 2011 blve det vedtaget at hellas skulle have en ny konkurrencedragt
Nu kan den købes hos Sport og Erhvershuset Ringstedvej 73, 4000 Roskilde
Se yderligere information her om priser og bestillinger
Sponsoraftaler på Hellas Motionsløb
January 21, 2011
IK Hellas har indgået to præmiesponsoraftaler til Hellas Motionsløb, der i 2011 afvikles i en ny form med en tværgående konkurrence på tværs af de 6 afdelinger af løbet.
Aftalerne er indgået med:
SNOWFUN - er en gammel kending af IK Hellas – www.snowfun.dk
FILTENPLUS – ny sponsor hos IK Hellas – www.filtenplus.com
Du vil bl.a. finde sponsorlogoer på hjemmesiden, på de sider der vedrører Hellas Motionsløb.
Vi byder velkommen til de to samarbejdspartnere på Hellas Motionsløb
Roald Ammentorp dansk mester i 10 km landevejsløb.
March 28, 2010
Roald Ammentorp fra Roskilde Hellas blev søndag dansk mester i 10 km
landevejsløb i aldersklassen 50-54 år. Med tiden 35:26 satte Roskilde
løberen konkurrenterne til vægs i Århus. Med næsten et minuts
forspring til sølvvinderen Henrik Loftheim fra århus1900 var der
tale om en sikker sejr til den rutinerede Roskilde løber.
Tiden er sæsonbedste for Ammentorp.
Også Hellas danske mester på 10.000 meter bane Peter Højberg
leverede et flot resultat i Århus. Med tiden 35.17 satte Højberg ny
personlig rekord. Tiden rakte dog “kun” til en samlet niende plads i
det stærke felt i aldersklassen 45-49 år.
Klubrekorder og årsstatistik
January 25, 2010
Klubrekorder er nu opdateret og årstatistik 2009 er lagt ud – klik her.
Denne gang har klubrekorderne fået en større revision vha. gamle klubstatistikker, SKAF-årbøger, TOP50 veteranlister (findes på DAF’s hjemmeside – spændende læsning
), personlige henvendelser og mm. Dette har medført at en del klubrekorder blev opdateret – den ene vil glæde sig og den anden må se sig slået af en bedre præstation.
Men, ingen er perfekt og statistikker er det slet ikke. Så, hvis der mangler et resultat eller du ser en fejl, så kontakt Stefan Hagen (atletik@ikhellas.dk) eller trænere med oplysninger om disiplin og resultat , navn, fødselsår, stævne og sted hvor rekorden er sat, dato, samt evt. redskabsvægt/højde også gerne link til eller kopi af resultatlisten.
2. plads i Reykjavik Marathon
August 25, 2009
Ifølge Reykjavik Marathons hjemmeside så blev Inger Madsen fra IK Hellas nr. 2 i løbet af de ca. 125 deltagende kvinder i tiden 3:18:54, med nedenstående splitider:
2 3:18:54 ( 43:45/1:29:17/1:34:24/2:16:28/3:07:09/3:18:47) Inger Merete Madsen
Tiden rakte også til en plads som nummer 54 ud af alle 565 deltagere.
Så vidt det fremgår, så udløste det en præmie på 100.000 islandske kroner, ca. 3.000 dkr.
Flot resultat - stor tilykke.
Resultatliste DM 10.000 bane
June 5, 2009
klik her for resultatliste DM 10.000 bane 2009
Følg Alex live til DM 24 timer.
May 23, 2009
På nedenstående adresse kan man følge med i hvordan det går med Alex Henriksen i i hans bestræbelser på at vinde DM på 24 timer.
Siden opfrisker desværre ikke sig selv, så man skal lige trykke F5 med jævne mellemrum
http://live.katana3.dk/beta/event.ctrl?cmd=laps&event=841521803&clazz=H24%25

