Tank penge til Klubben
September 7, 2010
Klubben har fået en helt ny sponsoraftale med OK, der er bygget op omkring OK Benzinkortet.
Når du opretter et OK Benzinkort gennem os, støtter OK klubben med 6 øre pr. liter benzin eller diesel, du tanker på kortet.
Derudover modtager vi en bonus, når du første gang har tanket 500 liter på dit OK Benzinkort.
Læs meget mere om ordningen her og hvordan du tilmelder dig
stor hilsen
jesper eriksen
Så få et OK Benzinkort, og tank penge til IK-Hellas-Roskilde.
Det er gratis at få et OK Benzinkort
Tusind tak til køkkenhjælperne og bagermestrene
September 7, 2010
For ca. to uger siden havde vi den udfordring at stå for DM og Østdanske i mangekamp. På aktivitetsudvalgets vegne vil vi gerne sige tusind tak for jeres hjælp i køkkenet og alle de lækre kager som vi kunne sælge. Vi har fået mange positive tilbagemeldinger om vores madtilbud fra de aktive og tilskuerne og et pænt overskud til klubben.
Christina og Anke
400m åben klubmesterskab 16.09 kl 18.15
September 7, 2010
Torsdag den 16. september kl 18.15 vil der blive afholdt klubmesterskab i den rå 400m. Det er samtidig en åben konkurrence, hvor andre klubber evt. kan deltage
Der vil ikke blive taget hensyn til alder eller køn – den hurtigste Hellas medlem bliver kåret som klubmester.
Mød derfor op og tag fat i udfordringen, og få samtidig muligheden for en officiel 400m tid.
Tilmelding på sedler i klubhuset, email j.breum@gmail.com , eller på selve dagen
hilsen trænerne
Torben S og Jesper E
Flot DMU – 2 guld og 1 bronze
September 4, 2010
Hellas havde 6 deltagere med til årets store DM for ungdom, d15 år Lukas, Emil, P15 år Julie, P17 år Cecilie, D17 år Zakarias og D19 år Nikolaj
På første dag levede Lukas op til favorit rollen og vandt sikkert spydkastkonkurrencen drenge 14/15 år med et kast på 55.07m
I samme aldersgruppe levede både Julie og Emil op til deres bedste i højdespring.
Julie med en tangering af sin pr. med 1.56m og en samlet 5 plads og Emil med et spring på 1,61m også en samlet 5 plads
Anden dagen blev lidt mere broget.
Lukas fortsatte sine flotte resultater fra 1. dagen. Noget overraskende vandt Lukas længdespring med et spring på 5,95m og lidt heldigt blev nr. 3 i diskoskast med 39,55m – Heldig… fordi både længdespring, hæk finalen og diskoskast uheldigvis kom til at falde oven i hinanden. Det bevirkede at fokus ikke var helt på plads, men alligevel fik Lukas et kast til en samlet 3. plads . I hækken blev det til en samlet 4 plads med 15,42s lidt langsommere end i det indledende heat.
Emil havde en lidt uheldig dag, hvor hækken med 17,50 og diskos med 24,90m var noget under normal standard – men positivt at se at teknikken er i rigtig god udvikling.
Zakarias skulle løbe både hæk og springe længde, hvor det i hækken blev til en flot PR med 16,10 og en samlet 6 plads, I længde sprang Zakarias 5,83m og en 7 plads
Nikolaj d18/19 år skulle op i mod nogle hårde fyre på 800m. Men han løb et rigtig flot løb og kunne sætte ny PR med næsten 4 sekunder til en tid på 2.08,22 – rigtig flot når man tænker på at han kun har løbet 3 stk. 800m
Hos pigerne havde Julie også på 2. dagen et rigtig flot DMU, Ny PR i længde med 4,61m og en 9. plads samt PR med 13,63 i hækken.
Cecilie havde en rigtig rigtig uheldig dag – et teknisk rigtig flot hækkeløb – med kurs mod et stor ny PR – lige indtil 6 hæk, hvor hun styrtede. Dette styrt gav så store skader, at hun måtte melde fra i længdespring. Men bare vent…. Cecilie vender frygtelig tilbage
Så alt i alt generelt i meget flot DMU med 2 guld og 1 bronze samt mange flotte enkelt resultater
stort tillykke til atleterne fra Trænerne – Vi er s.. stolte af jer
Zakarias udtaget på DAF hold til distriktmatchen mod Skåne/Småland
August 11, 2010
Dansk Atletik Forbund og Region Øst har udtaget Zakarias Ogueboule til distriktsmatchen mellem udvalgte 16-17 års hold fra Skåne, Småland, Vest og Øst fra danmark.
Stævnet finder sted i Vejen søndag den 22 august, hvor Zakarias skal stille op i 110m hæk
stort tillykke
Vores Unge i Sverige
August 7, 2010
Se Rikke, Matthias og Lukas under årets Världsungdomsspelen i Göteborg:
Boblerne var på tur i Hässleholm. Se billederne fra de to flotte dage med sjovt og konkurrencerne under HAIS -Spelen.
Se den flotte Hellas udstilling hos Sparekassen Sjælland
August 6, 2010
Klubbens næstformand Stefan Hagen har været i sit kreative hjørne, og har i forbindelse med Gadeløbet fået lavet en utrolig flot udstilling hos Sparekassens Sjællands vindue ud mod gågaden.
Sparekassen Sjælland der jo er en af hovedsponsorere til gadeløbet har velvilligt stillet deres frontvindue til rådighed for denne flotte udstilling.
I perioden op til Gadeløbet har man altså mulighed, for at se lidt omkring Hellas og de aktiviteter der foregår hos os.
Så benyt lejligheden og slå et smut forbi Sparekassen Sjælland i Algade nr 33, Roskilde
Lukas sætter Dansk rekord drenge 15 år i spydkast
August 1, 2010
Ved et mindre sommerstævne i Hässleholm i sverige i weekenden den 30 juli til 01. august har Lukas Björnvad sat dansk rekord i spydkast for dreneg 15 år.
Kastet blev så flot som 56,14m – hvilket også var stævne rekord
stor tillykke til lukas
se resultatlister her hvor der også er andre flotte Hellas resultater
se artikel i Roskildeavis : klik her
Flotte mangekamp resultater ved Bohuskampen
July 12, 2010
Kun en uge efter at Hellas havde 3 atleter med på et udvalgt DAF hold til det store ungdoms stævne Världsungdomsspelen i Göteborg læs her – kunne Hellas igen gøre sig meget positivt bemærket med deltagelse på nyt DAF udvalgt hold i mangekamp.
Denne gang var det igen Lukas der sammen med Emil som kunne gøre klubben ære, hvor turen gik til Uddevalla, nord for Göteborg til Bohuskampen, hvor de 2 drenge skulle deltage i en 8 kamp.
Her præsterede Lukas at vinde drengegruppen 15 års 8 kamp meget overbevisende med over 550 point til nummer 2 - i samme gruppe blev Emil en meget flot nr 6.
Begge drenge kunne i meget varmt vejr, slå indtil flere personlige rekorder. Lukas kastede igen meget langt i spyd med 52, 63m - men havde også et forsøg på over 55m . som desværre var overtrådt med 1 cm (vi fik for sjov arrangøren til at måle resultatet). Emil imponerede også i højdespring med 1,65m – selv om det var 7. øvelse.
Nu bliver det spændende at se, hvordan det vil gå drenge ved det kommende DM mangekamp, som jo er på hjemmebane her i Roskilde den 21+22 august - læs her
Stævnet havde også 2 senior 10-kæmpere fra Norge, som skulle forsøge at kvalificere sig til til EM i spanien senere på året. Desværre mislykkedes det for dem, men den ene manglende kun 33 point for at når kravet på 7.700 point (noget højere end det danske eliteniviau)
Igen en stor oplevelse i Göteborg!
July 9, 2010
Tre atleter fra Hellas var i år blevet udtaget til Region Østs hold til Værldsungdomsspelen 2010 i Göteborg. Organisatorerne kunne hilse velkommen til ca. 3500 atleter fra 20 nationer i den fantastiske Ullevi Arena til et af verdens største ungdomsstævner.
Lukas var den første af Hellasianerne der skulle på banen. Solen skinnede da kuglestød P15 (= pojkar, ikke piger :-) ) gik i gang. Pga. sin lange skadeperiode manglede Lukas lidt rutine i starten og gik på dommerjagt. Men så blev det bedre og bedre og det blev til 12,20 m og en 9. plads. En dag senere hed det ynglingsøvelsen spydkast for ham. Som i sidste år blev det igen en nerveopslidende oplevelse. Skønt Lukas kastede godt over 44 m i første forsøg, som betød en sikker plads i finalen. Men så korrigerede dommerne hans kast ned med hele 10 m, af uforklarlige årsag – ingen mulighed for protest fordi resultater blev vist ca. tre deltagere senere. Med næste kast lykkedes det ikke særligt godt. Derfor var tredje kast altafgørende. Lukas vidste denne gang at have styr på nerverne og kastede sig med et sikkerhedskast på ca. 48½m (med halv tilløb) i finalrunden. I 6. og sidste forsøg kom han endelig over 50m (50,55 m), som betyde en glædelig bronzemedalje, selvom han ikke var helt tilfreds med længden. Godt kæmpet!
For Rikke var det første gang med dette store stævne. Og sikken udfordrende betingelser: bagende hede og evige ventetider til første forsøg og forsøgene imellem. Mange piger prøvede at køle sig lidt af i vandforhindringen af 3000m forhindringsløb. Efter en lidt nervøs start fandt Rikke bedre og bedre ind i konkurrencen og kunne klare en flot højde på 1,36 m, plads 12 i en felt på 31.
Matthias’ første disciplin var spydkast – en spændende konkurrence med 23 deltagere, de fleste af dem 20 cm højere end ham. Men Matthias lod sig ikke skræmme og beviste en gang mere, at størrelse ikke er altafgørende. Med god teknik kastede han en flot PR med 44,56 m. Det var meget langt og kun ganske lille 5 cm væk fra bronzemedaljen. Der skulle en del viljestyrke og et par trøsteord til for at få motivationen på top igen til den næste disciplin: kuglestød på søndag. Lørdag aften før var der fællestur til liseberg parken (en slags Tivoli) og de brugte Matthias godt af få humøret op igen som en hæs stemme og nogle blå mærker vidnede om. Lidt småregn stillede et par ekstra udfordringer i kuglestødskonkurencen og ikke alle atleter kunne klare de vanskelige betingelser lige gode. Matthias kunne kvalificerede sig til finalrunden og placerede sig meget flot på en 7. plads med 10,98.
En stor tillykke til alle tre atleter!
PS.: Der er nogle helt særlige konkurrencebetingelser til dette stævne. Man kender ikke konkurrenterne og kan ikke satse på deres PR som er tit angivet ikke helt korrekt i tilmeldingerne – der gælder alle kneb
. Vindforholdene i stadionen er helt specielt pga. konstruktionen – i spydkast skulle man ramme vinklen helt korrekt, ellers gik spyd op i luften som en raket for at falde senere ned efter kort distance. Elektronisk længdemåling og meget store deltagerfelter – de var længdespring med over 100 deltager i en konkurrence. det betyder at man skal få sin koncentration op og ned igen flere gange under konkurrencen, ikke helt nemt for ungene. Og så er der nogle helt forrygende præstationer – der var en lille dreng som fylder 11 i November og sprang 3,84m i stang – næsten det tredobbelte af sin kropshøjde på 1,40m!
I Göteborg: http://www.youtube.com/watch?v=6Zc5tpzy6dA
som 7 årig: http://www.youtube.com/watch?v=7TOJ74w51L8
Anke & Stefan
Klik på billeder of film!
LUKAS film (bronzekast på 50,55m)










